Middelhavet er stort og lunefuldt

Det er nu cirka 14 dage siden vi har haft internet-adgang, så her er en lille opdatering på vores færd.

Vi er nu nået til en lille, gammel by: La Ciotat. Byen er selvfølgelig for længst brudt ud af bymurene og er nu præget af et stort værft, som før i tiden lavede store træbåde, men som nu producerer kæmpestore luksusmotorbåde – med EU-støtte. Den gamle bydel har stadig alle sine meget smalle og skyggefulde gader, så her er nok at se på – når man har fået nok af den lokale badestrand.

På vej til La Ciotat har vi besøgt mange forskellige steder med både store og små havne. Det største hit har indtil nu været Port Miou, som er en lang smal fjord med høje klipper omkring. Her ligger man ved hver sin bøje og med en line sat fast på en ring i klippen. Så er der ikke så meget andet at lave end at nyde livet, solen og det meget fine badevand. Se billeder via linket herunder.

Vi har nu fået en smule erfaring med at sejle i Middelhavet. Samlet set har vi haft et par meget fine uger med masser af sol og badning – men med knap så meget sejlads.

Vi vil egentlig gerne sejle noget meget, men har lidt svært ved at komme rigtig i gang. Årsagerne er mange. Dels så er vinden her meget ”lunefuld”. På ganske kort tid og uden varsel kan det blæse meget kraftigt op. Det som vi troede skulle være en behagelig sejlads fra en havn til en anden, bliver nemt en voldsom og ubehagelig oplevelse. En anden ting er at det allerede nu, inden franskmændene får alvor holder ferie, kan være vanskeligt at få en plads i havnene. Hvis vi skal være nogenlunde sikker på at få en plads, hvor vi kan overnatte, skal vi være i havnen senest ved 12-13 tiden. Det lægger selvfølgelig begrænsninger på hvor langt vi kan sejle, inden vi bliver nødt til at vende snuden mod land.

Lunefuldt vejr og - må vi konstatere – manglende erfaring med at sejle længere stræk (natsejlads i åbent vand) og manglende erfaring med båden, som er relativ ny, gør at vi har besluttet, at vi bliver langs kysten. Vi tager ikke det ca. 120 sømil lange stræk over til Korsika, men vælger at slappe af og nyde de ca. 2 mdr. inden vi igen skal nordpå og knokle os gennem de mange sluser.

Så i forhold til selve sejladsen er det ikke helt som vi havde drømt om. Vi har til gengæld set mange flotte steder og kommer jo til en ny by tit. Hvis vi keder os, kan vi altid tage til stranden, kigge på den lokale by eller hvad vi nu finder på. Dagene går meget, meget stærkt og snart får vi besøg af storesøster Sofie og Peters ven Thomas. De rejser sammen herned og vi glæder os meget til at få dem ombord.

Her er nogle billeder:
http://picasaweb.google.dk/Mette.Sohl/Upload5Juli?authkey=Gv1sRgCP2PvOan1effFQ&feat=directlink